Konfliktrådgivning

Kan din familie ikke tale sammen, er du uvenner med naboen eller en kollega? Så få råd og vejledning til at komme videre hos Konfliktrådgivningen.
Rådgivningen er gratis, anonym og fortrolig. Den foregår ved, at den ene eller begge parter i en konflikt taler sagen igennem med to konfliktrådgivere og forhåbentlig kommer nærmere en løsning. Konfliktrådgiverne er frivillige og uddannet hos Center for Konfliktløsning, som du kan læse mere om her: www.konfliktloesning.dk
 
Rådgivningen foregår i Administrationscentret i Birkerød på torsdage i lige uger kl. 17.00-19.00.
 
Det er nødvendigt at bestille tid i forvejen hos Center for Konfliktløsning på tlf. 21 16 14 59.