Hjælp til blanketter og breve

Har du svært ved at forstå dine breve og regninger, eller skal du have hjælp til at udfylde skemaer og ansøgninger? Så kan vi hjælpe dig! Vi hjælper dig også gerne med at gå på nettet og klare tingene der.

Drejer det sig om større ansøgninger som f.eks. forlængelse af opholdstilladelse, familiesammenføring, ansøgning om enkeltydelse eller klage over afgørelse henviser vi til Dansk Flygtningehjælp. Vi kan heller ikke hjælpe med at være bisiddere ved møde med kommunen eller andre myndigheder.

 Vi er frivillige fra Birkerød Flygtningekontakt og dermed uafhængige af Rudersdal Kommune og andre offentlige myndigheder. Vi er ikke specialister, men vi kan hjælpe dig til at forstå og komme et skridt videre.

 Har du yderligere spørgsmål eller vil du lave en aftale, kan du kontakte os på mail:  kontakt@flygtningekontakt.dk. Skriv og forklar hvad dit problem er.

 
 Birkerød Flygtningekontakt