Louisiana Literature

20.08.19
Louisiana Literature løber af stablen 22.-25. august. Deres udsendte litteraturformidler vil være til stede for at stikke fingeren i den Louisianske litterære muld.

Det er især forfatterne Per Petterson, Thomas Espedal og Henrik Nordbrandt der, på forhånd, påkalder sig interesse. Det gør de, fordi Rudersdal Bibliotekerne gennem en årrække har haft et samarbejde med den lokale afdeling af Foreningen Norden, om at præsentere forfattere fra hele norden, live for publikum på Hovedbiblioteket i Birkerød.

Det er tiende gang Louisiana lægger matrikel til spændende forfattere, og for hvert år er det blevet et større og større tilløbsstykke blandt litterært interesserede. Så meget at det kan være svært at finde plads til de enkelte arrangementer. Det vil derfor være en god idé at udvælge sig hvilke forfattere man gerne vil se/høre.

Torsdag kunne det f.eks. være Sjón der bliver interviewet, eller Ben Okri og Rachel Cusk der læser op. Fredag Isabelle Hammad (aktuel med bogen Pariseren) og Michel Houellebecq der, udover de allerede nævnte nordiske forfattere der bliver interviewet, mens Lisa Westzynthius giver koncert. Lørdag påkalder danske Mathilde Walter-Clark og Eva Tind sig afgjort interesse og det gør svenske Sara Stridsberg også. Sidste dag, søndag, er Thomas Boberg og Dy Plambeck gode danske bud og det må amerikanske Robert Crumb også være for tegneserie-aficionados.

Men kig selv - hele programmet kan ses her: https://www.louisiana.dk/det-sker/louisiana-literature

PS. Deres udsendte vender tilbage med indtryk fra fredagens begivenheder.