Fars legestue åbner i Nærum

Er du far til et barn i alderen 0-5 år, og bor du i Rudersdal Kommune? Måske på barsel eller har en fridag med dit barn? Så kom og vær med, når Fars Legestue åbner på Nærum Bibliotek.

Hver torsdag fra kl. 12.00-14.00 kan fædre mødes med deres små børn på biblioteket og hygge, lege, snakke og tumle sammen. Biblioteket danner de hyggelige rammer med legetøj og bøger og, sundhedsplejersken kigger forbi i den sidste time fra kl. 13-14, og svarer på spørgsmål om både stort og småt. Opstart fra uge 8.

Fars Legestue er et samarbejde mellem Sundhedstjenesten, bibliotekerne og Forum for Mænds Sundhed med projekt ’Far for livet’, støttet af Nordea-fonden. 

For fædre med børn i alderen 0-5 år. Gratis adgang.

På Nærum Bibliotek henstiller vi til, at man parkerer sin barnevogn udenfor, da vi har begrænset plads i biblioteksrummet.