Golden Days med natur på recept og livet på landet

Det handler om natur, det moderne menneske og behovet for at få ”jordforbindelse”, når Rudersdal Bibliotekerne er en del årets store Golden Days festival, som fra 1.-17. september byder på flere end 150 kulturhistoriske arrangementer for både børn og voksne i Storkøbenhavn. På Hovedbiblioteket i Birkerød kan man bl.a. opleve foredrag med tv-læge Peter Qvortrup Geisling, og på Nærum Bibliotek holder vi børnefamiliedagen ”Høstfest” med naturteater og kreaværkværksted om de fire årstider.

Hvad kan vi bruge naturen til i vores travle, moderne hverdagsliv? Hvad sker der f.eks. hjernen, når vi står i en grøn bøgeskov? Og hvordan er kontakten til naturen afgørende for vores mentale sundhed? Dét giver tv-læge Peter Qvortrup Geisling svar på, når han på Birkerød Kulturnat 8. september holder foredrag om naturen som medicin mod bl.a. stress og tristhed på Hovedbiblioteket kl. 19.00.

Forfatter Mikkel Frey Damgaard har på egen krop har oplevet naturens positive effekt.

Det fortæller han om i sin bog ”Fiskejournal – en begynders bekendelser” – og et inspirerende foredrag kl. 17.00. Her kan man høre om Mikkel Frey Damgaards oplevelser med en fiskestang i hånden; om forskellige fiskearters biologi og adfærd - og om at få fred i sindet med snøren i vandet.

Mellem de to foredrag kan også opleve Jeanett Debb fra Kulnatur-foreningen Skodsborg på scenen kl. 18.40. Hun er en af kommunes mange ildsjæle og fortæller i en kort talk, hvordan man få både træning og kultur i naturen her i Rudersdal. Bl.a. gennem foreningen, der samler kultur, natur og motion under samme tag.

På Kulturnatten kan børn og familier også deltage i Billedskolens krea-værksted ”De fire årstider” på Hovedbiblioteket fra kl. 17.00-19-00. Her kan man lave sin egen foldebog om årets gang i naturen.

”Høstfest” på Nærum Bibliotek og Golden Days på landet

Arrangementerne på Birkerød Kulturnat 8. september er en del af programmet for årets store Golden Days festival, som fra 1.-17. september byder på flere end 150 kulturhistoriske arrangementer for både børn og voksne i Storkøbenhavn.

Årets tema er ”På landet”, og på Rudersdal Bibliotekerne synges festivalen i gang tirsdag 5. september kl. 19.00 med en særudgave af Rudersdal Synger, hvor højskolesange om livet på landet er omdrejningspunkt for hyggelig fællessang. Det foregår på Hovedbiblioteket i Birkerød, fællessangen akkompagneres af undervisere fra Rudersdal Musikskole og alle, uanset sangevner, er velkomne.

I anledning af Golden Days holder Rudersdal Museer onsdag 13. september kl. 16.30 foredrag på Birkerød Bibliotek om den tidlige landstedskultur, der opstod i kølvandet på enevældens indførelse i slutningen af 1600-tallet og særligt spredte sig til områderne nord for København. 

På Nærum Bibliotek runder vi Golden Days-festivalen af med en hyggelig familiedag og ”høstfest” arrangeret i samarbejde med borgergruppen ”Det sker i Nærum”. Det foregår lørdag 16. september, hvor man kan opleve udendørs naturteater for de mindste kl. 11.00-11.30 i Biblioteksparken. Forestillingen hedder ”Ægget” og opføres af Det lille Verdens Teater. I tilfælde af regn rykker vi indenfor.  

Billedskolens kreaværksted ”De fire årstider” er også en del af familiedagen, hvor man fra kl. 13.00-15.00 kan lave sin egen foldebog om årets gang i naturen. Det foregår indenfor på Nærum Bibliotek. Her kan man kl. 13.00 også kan høre foredrag af Signe Schrøder om at dyrke køkkenhave og vild natur.

Signe Schrøder er forfatter til den flotte køkkenhavebog ”DYRK” og vild-havekonsulent. Hun har mange gode tips til at få succes med køkkenhaven samtidig med, at man giver sommerfugle, bier og insekter en hjælpende hånd. Der vil være god tid til at stille spørgsmål og dele egne haveerfaringer til ”høstfesten” på biblioteket i Nærum.

Man kan læse mere om både Kulturnat-arrangementerne, Golden Days og ”Høstfest” her på rudbib.dk, hvor man også kan hente gratis billetter.