Billede: Årets bogsamling 2016
Billede: Årets bogsamling 2016

Kår årets bogsamling

Af Anonym (ikke efterprøvet)
29.11.16
Nominér årets bibliotek og vind et boggavekort. Det er en ny pris, som er stiftet af Danske skønlitterære Forfattere, der kårer årets bogsamling.

Kommer du tit og glad på dit lokale folkebibliotek for at låne bøger? Kommer du til et bibliotek fyldt med gode bøger på hylderne? Kommer du hjem med de bøger, du søgte? Kommer du måske endda hjem med mere, end det du gik efter?

Hvis du kan svare ja på et eller flere af disse spørgsmål, skal du nominere dit bibliotek til den nye pris, Årets bogsamling, der er stiftet af Danske skønlitterære Forfattere.

Du kan indstille dit bibliotek indtil den 15.12.

Vind et boggavekort

Der er præmier til de tre lånere, som skriver den bedste nominering:
1. præmie: Boggavekort på 1.000 kr.
2. præmie: Boggavekort på 500 kr.
3. præmie: Boggavekort på 300 kr.

Om prisen

Årets bogsamling vinder 50.000 kr., hvor 2. og 3. pladsen får henholdsvis 15.000 kr. og 10.000 kr. Beløbene er øremærket til indkøb af – endnu flere – bøger til biblioteket.