Udstilling: ordblindhed
Udstilling: ordblindhed

Ordblindeugen – uge 40

Ordblindeefterskolen Holte-Hus har arbejdet med temaet ”Ordblinde og Identitet”. Læs om projektet her.

På Hovedbiblioteket i Birkerød markerede vi fredag  4 oktober, i samarbejde med ordblindeefterskolen Holte-Hus, finalen på netop deres projekt om temaet ”Ordblinde og Identitet”, som efterskolens elever har arbejdet med i og op til uge 40. Samarbejdet mundede ud i en flot udstilling, hvor de unge både har sat masser af ord på deres erfaringer med at leve med ordblindhed og har været yderst kreative i forhold til at beskrive, hvad ordblindhed kan være. Vi holdt fernisering med både (alkoholfri) bobler og med taler, og efter dette havde vi arrangeret et foredrag for dem med stand up-komikeren Christian Fuhlendorff, som selv er ordblind. Foredraget var både inspirerende, tankevækkende og ikke mindst underholdende. Christian Fuhlendorff holdt de ca. 100 unge mennesker i sin hule hånd, og i den efterfølgende spørgetid holdt de sig ikke tilbage. Det var en festlig formiddag med ordblindhed i fuldt fokus.
Den flotte udstilling kan ses på Hovedbiblioteket i Birkerød frem til d. 22/10.

Christian Fuhlendorff
Udstilling om ordblindhed

Udstilling om ordblindhed
Udstilling om ordblindhed

Udstilling om ordblindhed