Da Dracula kom til Whitby

Optakten

Egentlig kom Stoker til Whitby for at holde lidt velfortjent ferie efter at have været på turné som manager for skuespilleren Henry Irving. Irving havde bl.a. spillet Mefistofeles i 'Faust', og rollen havde givet Stoker blod på tanden til at skrive en roman om en uhyggelig greve ved navn Wampyr.

Vampyrromaner var populære, og Stoker havde selvfølgelig læst novellen 'The Vampyre' af John Willliam Polidori fra 1819 – den vampyrhistorie, som desuden er berømt for at være blevet til samtidig med Mary Shelleys 'Frankenstein', da de to forfattere opholdt sig i en villa i Italien sammen med Lord Byron og Percy Bysshe Shelley.

Stoker kendte også Shakespeares referencer til vampyrer og spøgelser, men hans vampyr skulle være noget andet og mere end et overnaturligt fænomen; den skulle ligne et menneske så meget, at den kunne gå på gaden uden at vække opsigt. Romanen skulle være en moderne historie og indeholde alt, hvad den moderne tid bød på af teknologiske nyskabelser og medicinske landvindinger, som f.eks. blodtransfusion.

Inspirationen

Whitby er kendt for smykkestenen jet, som bruges til sørgesmykker, og for en kirkegård med mange tomme sømandsgrave, hvis beboere var stedt til hvile i havets dyb. Og da Stoker ved et besøg på Whitbys bibliotek faldt over en bog fra 1820 af en britisk konsul, som havde besøgt fyrstendømmerne Wallachia og Moldavia i det nuværende Rumænien, begyndte brikkerne til hans roman at falde på plads. 

Den britiske konsul nævnte nemlig bl.a. en hersker ved navn Vlad Tepes, som i 1500-tallet havde spiddet sine fjender på træpæle, og som gik under navnet Dracula, djævlen. 

Under opholdet i Whitby hørte Stoker også om et skibbrud fem år tidligere, hvor et russisk skib ved navn Dmitry var gået ned med sin last af sølvfarvet sand. Alt sammen ingredienser til den roman, der siden skulle blive til 'Dracula'.

Romanen

Stoker brugte de næste otte år til at researche i transsylvansk historie og kultur, før han endelig havde sin roman klar. Faktisk startede den som teaterstykke med titlen 'The Undead', men stykket blev aldrig opført, og i stedet udkom romanen som en såkaldt brevroman, bestående af dels breve, dels dagbogsnotater, skrevet af de forskellige involverede i dramaet, samt en skibslog fra skibet Demeter, som går på grund ud for Whitby.

Man finder skibets kaptajn bundet fast til roret – alle de øvrige besætningsmedlemmer er forsvundet; kun en hund ses springe fra skibet over på kajen og løbe de 199 trin op til kirken. Fra det øjeblik begynder der at ske forfærdelige ting i byen…

Den første del af romanen fortælles af den unge jurist Jonathan Harker, som er taget til Transsylvanien for at besøge sin klient, grev Dracula, på hans slot langt inde i den øde og bjergrige egn. Her oplever han, hvordan de lokale på vejen forsøger at få ham fra det, men han ankommer alligevel som planlagt til ulvehyl og almindelig uhygge.

På slottet møder han kun én mand, grev Dracula selv, og mystikken stiger, indtil det går op for Jonathan, at han er fange på slottet. Til sidst undslipper han trods alt – men da er Dracula for længst i fuld gang med at udføre sin plan om at overtage verdensherredømmet.

Vampyren

Vampyren opererer ved at suge blod af levende mennesker, og mens de svæver mellem liv og død, indpodes de med gift, som gør dem selv til vampyrer. Om natten, mens den sover i en åben kiste, er den uskadelig og kan dræbes med en pæl gennem hjertet, og hovedet skæres af, men indtil da er dens ofre i yderste livsfare og kan kun beskyttes med kors og hvidløg.
 
Man skal heller ikke undervurdere de stærke erotiske undertoner, som er forbundet med vampyren, hvor alt det farlige vågner om natten og hjemsøger unge piger, der går i søvne - og hvor den unge jurist aldrig må få at vide, at hans kone har fået en blodtransfusion af en anden mand… mens han selv er i alvorlig fare for at blive bidt af smægtende unge vampyrpiger med røde læber…

Jonathan Harker og hans kone, Mina, får hjælp til jagten på Dracula og hans onde imperium af en hollandsk læge ved navn Abraham Van Helsing, som har gjort det til sit speciale og sin mission at få ram på vampyren, og deres beretninger udgør den sidste del af romanen.

En gotisk klassiker

Med 'Dracula' skrev Bram Stoker sig ind i en stolt gotisk tradition med klassikere som Robert Louis Stevensons 'Dr Jekyll and Mr Hyde' og 'Dorian Grays billede' af Oscar Wilde. 

Og for dem, der kom efter, har 'Dracula' dannet skole: F.W. Murnaus 'Nosferatu' er en klassiker inden for filmkunsten, og i vor tid har vampyrhistorier fået endnu en renæssance med den storhittende 'Twilight-saga' af Stephenie Meyer.