Kvindernes Internationale Dag

Dagen er Kvindernes Internationale Dag og fejres over hele verden. I nogle lande er det endda en national helligdag.
Det var dog først i 1921, at d. 8. marts blev fastlagt som datoen for Kvindernes Internationale Dag.

Men hvad er historien bag kvindebevægelsen og hvad er det kvinder kæmper for?

Helt overordnet er de tre vigtigste sager som kvindebevægelsen har kæmpet for: Retten til at få en uddannelse, et arbejde og muligheden for at tjene egne penge, retten til at stemme ved politiske valg samt retten til at bestemme over egen krop.

Men vi skal helt tilbage til 1800-tallet, hvor kvinder og mænd levede meget forskellige liv. Kvinder havde færre rettigheder end mænd, de måtte f.eks. ikke tage en uddannelse og de måtte heller ikke stemme ved politiske valg. Kvinder var umyndige, og deres fædre bestemte over dem indtil de blev gift, så overtog ægtemanden.

Sådan stod det på indtil år 1840 hvor der blev arrangeret en stor kongres mod slaveriet. Mange kvinder havde i årevis kæmpet mod slaveriet og nu blev de holdt helt udenfor kongressen og måtte ikke blive hørt.
Det var dråben for to handlekraftige kvinder ved navn Lucretia Mott (ca. 1815-1902) og Elizabeth Cady Stanton (ca. 1793-1880). De var begge abolitionister, som var en bevægelse som kæmpede for menneskerettigheder og de ville bl.a. afskaffe kvindeundertrykkelse.

Nu skete der ting og sager. De fremlagde en erklæring om ligestilling på en konference for abolitionister i New York i 1848, som ca. 100 kvinder og mænd havde underskrevet. Forsamlingen blev regnet som det første møde i kvindebevægelsens historie.

Herefter, og i mange år frem, fulgte mange dramatiske kampe for kvindebevægelsen og 80 år efter at kvinder begyndte at organisere sig for at få stemmeret, fik verden sin første kvindelige statsleder. Hun hed Sirimavo Bandaranaike og blev statsminister i Sri Lanka i 1960. Men i 2019 er det stadig kun under 10 % af verdens lande, der bliver ledet af en kvinde. Lande som Rusland, USA, Frankrig, Kina og Sverige har ikke haft et kvindeligt statsoverhoved i moderne tid.

Mange steder i verden, også i lande som er stolte af deres ligestilling, oplever kvinder undertrykkelse, de udsættes for menneskehandel og rigtig mange oplever sexchikane i skolen eller på deres arbejdsplads, se blot på bevægelsen #MeToo. Alligevel er der ingen tvivl om, at verden er blevet et bedre sted for kvinder end for 150 år siden, og langsomt bevæger vi os fortsat fremad.

Mød Özlem Cekic på Hovedbiblioteket i Birkerød: Kvindernes Internationale Dag med Özlem Cekic