Foto: Anne Haubek og Thomas Ubbesen
- I Vesteuropa har vi en forestilling om, at de gamle østlande efterhånden ligner os, men ofte var vi de første vesterlændinge, folk nogensinde havde mødt, fortæller Thomas Ubbesen og Anne Haubek, som begge er garvede udenrigskorrespondenter.

“Muren er væk – men vi er stadig delt i Øst og Vest”

19.08.19
Frontberetning: De prisbelønnede journalister Thomas Ubbesen og Anne Haubek har gennem et halvt år rejst med bus og tog gennem 15 tidligere kommunistiske lande til de yderste hjørner af den gamle Østblok. 11. september kl. 19 kan du møde dem på Hovedbiblioteket i Birkerød til et medrivende og højaktuelt foredrag om menneskeskæbner og Europa i dag.

Et ekko af den gamle Østblok i form af trætte, slidte ansigter møder Thomas Ubbesen og Anne Haubek allerede bagved Hovedbanegården i København, da de i oktober 2018 stiger på bussen, der via Rostock og Berlin kører til Rumænien. Billetten er den allerbilligste forbindelse til endestationen Timisoara. 99 euro for en enkeltbillet. De to journalister er de eneste danskere.

Bussen er fyldt med rumænere, fattige østeuropæere fra områder i Europa, som gennem de næste måneder kommer til at chokere de to garvede udenrigskorrespondenter i en grad, de aldrig havde forventet. For der findes et fattigt og forarmet ”udkants-Europa”, som vi her i Vesten ikke aner eksisterer, siger Anne Haubek.

- Thomas og jeg har i efteråret og her i vinter rejst med bus og tog gennem 15 tidligere kommunistiske lande. Vi var rystede over at opleve, hvordan vores med-europæere mange steder lever i yderste fattigdom og håbløshed. Vi troede ind i mellem ikke vores egne øjne.

Anne Haubek er tidligere mangeårig redaktør og studievært på DR P1 programmerne Europa Lige nu og Orientering. Hendes mand, Thomas Ubbesen, har dækket krige, naturkatastrofer og konflikter på bl.a. Balkan og i Irak, Libyen, Afghanistan, Haiti og Syrien for bl.a. Radioavisen, TV-avisen, Horisont og Orientering. Han er også forfatter til flere bøger om sine oplevelser som udsendt korrespondent.

Sammen har parret gennem et halvt år opsøgt de yderste hjørner af den gamle Østblok for at tale med helt almindelige mennesker. De, der levede under kommunismens jerngreb. De, der for 30 år siden pludselig vågnede op til frihed og markedsøkonomi. Helt almindelige mennesker, der har været kastebolde i historien.

For hvordan er det det egentlig er gået, siden ekstatiske folkemængder i november 1989 væltede Berlin-muren og krævede frihed fra diktatur og undertrykkelse. Er østeuropæerne blevet frie, lykkelige borgere i en demokratisk og bedre verden – eller er hele frihedseksperimentet endt i korruption og højre-populisme? Og hvordan ser de sig som en del af EU – er det et freds- og fællesskabs-projekt. Eller snarere en ”kommunal udligning” på den helt store skala?

Det kan man få Anne Haubek og Thomas Ubbesens bud på, når Rudersdal Bibliotekerne onsdag 11. september kl. 19 inviterer til en spændende foredrags- og debataften i selskab med de to erfarne og prisbelønnede udenrigskorrespondenter, som under deres rejse gennem den gamle Østblok ofte oplevede at være de eneste vesterlændinge. Overhovedet.

- I Vesteuropa har vi måske en forestilling om, at de gamle østlande efterhånden ligner os. Men vi ved reelt ikke, hvordan de lever. Ofte var vi de første vesterlændinge, folk nogensinde havde mødt, fortæller Thomas Ubbesen.

Frihed, men ikke kun fremskidt
Anne Haubek og Thomas Ubbesen valgte helt bevidst, at de på rejsen gennem den gamle Østblok ikke ville tale med eksperter, politikere og storby-mennesker. De ville tale med helt almindelige mennesker, som kunne huske tiden før Murens fald og fortælle om livet efter.

- Vi fravalgte de ressourcestærke menningsdannere, som journalister ellers typisk taler med. Vi har i stedet talt med menneskene i ”udkants-Europa”, og det er en helt anden verden, som er meget langt fra vores vestlige velstand, siger Anne Haubek.

- De gamle østlande har oplevet store økonomiske vækstrater, de har bl.a. haft stor nytte af at træde ind i EU, men de penge er blevet meget ulige fordelt. For os har de været chokerende at opleve, hvor fattige mange af vores med-europæere er, fortsætter Thomas Ubbesen:

- Vi har i år denne markering af 30-året for Murens fald, hvor vi fejrer, at 150 millioner mennesker fik adgang til frihed og demokrati. Men på vores rejse oplevede vi, at ordet ”frihed” skal tages med største forbehold, for det er også mennesker, som har mistet utroligt meget. Bl.a. den tryghed, som lå i visheden om, at de havde et job og et sted af bo. Det sikrede Staten, der lagde grundlaget for folks liv.

- Vi har talt med helt almindelige mennesker, som har levet og lever helt almindelige liv. Og det er vigtigt at forstå, at det jo ikke var 150 millioner mennesker, som brændende ønskede, at muren skulle bryde sammen. Mange mennesker følte, at de levede helt udmærkede liv, og for den helt almindelige østeuropæer opleves de sidste 30 år ikke nødvendigvis udelukkende som et fremskridt.

- Jo, de var undertrykte. De kunne ikke rejse frit, der var ikke ytringsfrihed, men mange har også fortalt os, at der var følelse af fælleskab, omsorg og kolossal stor stolthed. De havde en bevidst om – i hvert fald i det gamle Sovjet – at være en stor nation. ”Og nu er vi ikke noget”, sagde de til os, fortæller Thomas Ubbesen.

Chokerede over fattigdommen
Spørger man parret om hvad, der har gjort størst indtryk på dem under rejsen gennem dem gamle Østblok, svarer de samstemmende Moldova. Landet ligger mellem Rumænien og Ukraine og var indtil 1991 en delrepublik i Sovjetunionen. Moldova indgik i 2016 en såkaldt associeringsaftale med EU, som bl.a. indebærer frihandel og fortsat øget politisk associering og økonomisk integration. Men der er lang vej til noget, der bare minder om vestlige levevilkår og demokrati, siger Anne Haubek:

- Moldova er det fattigste land i Europa. Vi besøgte det for første gang, og vi var totalt rystede. Decideret chokerede. Det er et uland på afrikansk niveau. Det gjorde et stort indtryk på os at opleve, hvor stor forskel der er på Øst og Vest. Hvordan det er gået med befolkningen, hvordan de lever. Jeg troede ikke mine egne øjne, siger Anne Haubek, mens Thomas Ubbesen fortsætter:

- Man kan ikke spole tiden tilbage og sige: ”Var det bedre, at Muren aldrig var faldet?”. For det gamle, kommunistiske system var reelt brudt sammen, det var slet ikke en mulighed. Men der er i dag en enorm økonomisk og social ulighed. Mange, bl.a. ældre mennesker, lever i dyb fattigdom og er helt hjælpeløse. De gamle babuskaer havde det bedre før Murens fald.

I Vesteuropa, særligt Sydeuropa, er der også en stor og voksede ulighed, siger Anne Haubek. Men understreger, at forskellen er, at markedsøkonomi altid har været et vilkår i Vesten:

- Østeuropæerne vågnede op til kapitalismens spilleregler nærmest fra den ene dag til den næste – sammen med spørgsmålet: ”Hvad skal jeg leve af?” Den usikkerhed omkring helt basal økonomisk overlevelse har været meget svært at håndtere, og mange mennesker er ekstremt fattige. På Balkan ligger en gennemsnitsløn 3-4.000 kroner om måneden.

EU ses som den ”kommunale udligning”
Netop landene på det vestlige Balkan banker på døren til EU. Serbien og Montenegro forhandler om optagelse. Albanien, Nordmakedonien og Bosnien-Hercegovina har også søgt om medlemskab. For at nå så langt skal landene gennem både økonomiske og politiske reformer for at opfylde en lang række krav til bl.a. en velfungerende markedsøkonomi og stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne.

Men ser almindelige mennesker i den gamle Østblok på EU som et fælles projekt for et samlet Europa? Ikke ifølge Thomas Ubbesen og Anne Haubek:

- Det har vi faktisk slet ikke oplevet. Tilgangen til EU er meget anderledes i Østeuropa. Vi har virkelig prøvet at italesætte EU på den måde, som vi her i Vesten forstår unionen: Som ”Et fredens projekt og et fælles projekt”. Det preller fuldstændig af på den almindelige østeuropæer i udkants-Europa.

- For dem handler det udelukkende om økonomi. De ser EU som et sted, der skal hjælpe dem med penge, så de og deres land kan få noget udvikling. Man kan sammenligne det med vores kommunale udligningsordning – hvor de rige egne overfører ressourcer til de fattige egne, siger Thomas Ubbesen.

Øst- og Vesteuropa er som to planeter
Har vi så stadig et Østeuropa og et Vesteuropa, selv om Muren er væk? Ja, i høj grad, mener de to udenrigskorrespondenter, som 13. september på Gyldendal udgiver bogen ”Vi var folket – møde med østeuropæerne 30 år efter Murens fald”, der er baseret på deres rejser og oplevelser i de gamle Østlande. 

- Østeuropa og Vesteuropa er to helt forskellige verdener, to planeter. Og den voksende ulighed, som vi også ser i Vesteuropa, slår endnu stærkere igennem i Østeuropa. Mange steder er der også kæmpe problemer med korruption og en markant højredrejning. Men disse lande var altså også fuldstændig smadrede i 1989, alt var lagt ned.

- Hvis vi skal lære noget af de sidste 30 år, må det være, at det tager lang tid og konstant fokus at ændre strukturerne i et samfund og skabe transparente og velfungerende demokratier. Og at vi her i Vesten har undervurderet, hvor stor en indsats, det faktisk kræver, siger Anne Haubek og Thomas Ubbesen fortsætter:

- Rejsen var en øjenåbner for os, og vores opfordring er, at vi skal interessere os for vores med-europæere. De er ikke langt væk. Der er kun godt 1000 kilometer til Minsk, hovedstaden i Hviderusland. Den gamle Østblok er en spændende verden, tag afsted, oplev det, mød dem, de er vores naboer.

Thomas Ubbesen har fået Krügerprisen for sin indsats for public service og været indstillet til Cavlingprisen og Publicistprisen. Anne Haubek har rejst og rapporteret fra de fleste europæiske lande og modtaget flere priser for sin Europadækning, bl.a. DOF-prisen og den danske del af Europaparlamentets journalistpris.