München er berømt for sin Oktoberfest. Men byen er meget mere end det, og for den kulturinteresserede, er den en guldgrube. Byen har en lang og glorværdig historie som hovedstad i Bayern, og særligt i tiden omkring de to verdenskrige spillede byen en central rolle, som er rigt beskrevet i bøger og film.