Det indledende afsnit om barndommen er bogens styrke. En varm beskrivelse fra et farverigt hjem. Derefter følger hovedhistorien om forfatterens ungdomsår. Det virker som om, de afsnit er baseret på dagbogsoptegnelser. De har en detaljerigdom, der gør det kedeligt for læseren, og det er som om, forfatteren mister overblikket og de store linjer. Den er velskrevet, men i et kedeligt udstyr, bl.a de grumsede fotos, der illustrerer bogen. Vi hører intet om Liversages store samfundsengagement herhjemme