Digte. Igennem Europa bevæger digteren (f. 1986) sig sansende i fragmentariske oplevelser af naturen, eksistensen og fællesskaberne, eller manglen på samme. Der er noget underliggende på spil, midt i kærligheden, midt i civilisationen, er der indslag af foruroligende hændelser og en mangel på individuelt ansvar
Hvor står den?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Sprog
dansk
Emneord
Beskrivelse
Indhold: Der hvor vejen ender blindt ; I den stilhed der følger med tågen ; Ved et glemt hotel ; Tågen kom drivende ind over byen ; Jeg bliver boende lidt på et loftsværelse bag hovedbanegården ; Vi stimler sammen om de ulmende kul ; Det var hendes blik ; Det sørgeligste ved døden ; Togenes hvin til og fra perronerne ; Så kører vi op og ned med elevatorer ; Brændenælder, kamille vælter op i hjulsporet ; Ved øresund kræver toldere deres sildepant ; Vi vil et mønster, stjernehimmelen når det bliver tydeligt den ikke er en flade ; Ud på eftermiddagen stilner regnen af ; Vi sidder i kø ved de gamle vandreservoirer ; Tung sommerregn på forruden ; Hvis døden er en frugt der modnes i ens indre ; I de sydsjællandske lowlands stritter og bølger aksene som silke ; Den mørkegrønne mug på væggen ; Så alt for mange følelser, tårer der presser sig på i øjnene ; En dag er der ingen der spørger, hvor vi kommer fra ; Vores legemer strækker sig, sammensnoede ; En flok måger letter ; Siden den der bevæger sig blev lovløs ; På færgen stirrer vi på skummets skiftende mønstre ; Det er en gammel kraft vi er ude efter ; Strømmen er stærk omkring øerne ; Jeg løber og klatrer i klipperne ; I luften mellem klipperne forstår jeg at luften også bærer ; På det højeste sted på øen ligger en gravvarde ; Vandoverfladen bevæger sig i bittesmå modstridende retninger, den ; Jeg aer hendes kæbe, slikker hendes hals ; Store fnug falder langsomt ned over blågårdsgade ; Hun siger at sproget ikke er mit ; Jeg danser oppe i en seng ; Et vinterhavs mørke udvider sig hurtigere end blikket ; Hun smager lidt salt, lidt sødt ; Hun siger hun gerne vil annullere sig selv ; Hun og jeg havner tilfældigt på samme bar ; Hvis ikke universet udvidede sig ; Har i set insekterne komme tumlende i forsommeren med deres lange tynde ben? ; Eller de korte nætter nordpå, somrenes vanvid dér, vævet af alger ; Nu forstår jeg øerne som bjergtoppe ; Det skumrer, jeg er faret vild, øens kant er flosset ; Til sidst vælter den ene bølge efter den anden ind over os, i guld og sort ; I skoven fandt jeg en champignon, jeg ikke tør spise fordi jeg ikke er ; Da jeg købte ind var en vakuumpakket krabbe nedsat til halv pris fordi ; Vi søger ind i skyggen med støvede skosåler og duggede sodavander ; Vi lægger os på den varme vej for at samle styrke ; Drabelige, hoverende, wakamajos, hvordan ville her ellers se ud? ; Mellem murene samler jeg bjerge af korn ; Sent på eftermiddagen går vi i stå i døren ; Langs de sidste sorte skove ; Der er stadig lidt gletsjer tilbage øverst på alperne ; Jeg tror jeg må savne jer ; I bilens motor synger et middelalderkor ; Vi kører langs floderne hvor vi druknede vores udtjente kæledyr ; Hører vi bomberne flænge luften om natten ; Eller vi går væk fra motorvejen ud mellem kaktusserne hvor støvet ; Vi rækker tungerne ud og hiver efter vejret ; Når skyggerne strækker sig og værelserne viser hvor støvede og gyldne de er ; En gamling på bænken glipper med øjnene mod lyset ; Varmen slår ned over vejen ; Vi gør hvad vi kan for at få vores tilværelser til at hænge sammen ; Vi træder hen over autoværnet og ud i den bløde kaktusørken ; Jeg kan ikke se hvor lyset kommer fra det er ligesom overblændet, for meget ; Vi gemmer os og det bliver vores mulighed for at leve et liv ; En flaksen under spærrerne ; Støvet blæser gennem en landsby ; Støvet bevæger sig med åndedrættene som danner ; Emmanuel siger det er som om vi er nødt til at finde en måde ; Det grønne i flaskeskår vi finder i strandkanten ; En kjole ligger i en bunke på gulvet ; Lyset må rejse til det møder noget at lyse på ; Der er et stort løfte i et fløjt fra gården ; Der er allerede kommet lidt spindelvæv mellem askebægeret og plastikstolen ; I morges løb vi mellem skorstenene
ISBN
9788702249095
Udgave
1. udgave, 1. oplag (2018)
Omfang
87 sider
Forlag
Gyldendal
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Digtene har en langsomhed over sig, og de dvælende melankolske billeder besidder en næsten transparent kølighed i deres fragmentariske afkodning af natur, eksistens og fællesskaber. Der er noget underliggende på spil, der er indslag af foruroligende hændelser og en mangel på individuelt ansvar i teksterne. Jeg læser enkelte sentenser igen og igen, fordi det simpelthen er så præcist og så smukt beskrevet. Digtene fremstår i en lidt henført og bevæget løs poetisk form, der iklæder temaet en ængstende tone. Enkelte billeder går igen og skaber en samhørighed i digtene, der på den måde kan læses enkeltvis, som små suiter eller som langdigt. En utroligt vellykket digtsamling
Anmeldelse af: Vi er her af Liv Sejrbo Lidegaard
I sin betoning af fællesskabet rækker digtene ud efter sammenhænge, der omfatter andet og mere end det menneskelige. Kærligheden, kroppen og begæret er en konkret og uafviselig realitet i digtene, men...
Læs mere på Litteratursiden